Parlamentet på Krim har enstemmigt besluttet, at den autonome ukrainske halvø bliver en del af Rusland, skriver det russiske nyhedsbureau RIA.
Det er besluttet "at træde ind i den russiske føderation med en enheds rettigheder som en del af den russiske føderation", fremgår det af den tekst, der er vedtaget.
Kort forinden sagde halvøens vicepremierminister, at tilslutningen til Rusland skal afgøres ved en folkeafstemning på Krim næste søndag.
/ritzau/Reuters