Lokalpolitikerne lytter ikke til borgerne

Læser man de kolde fakta i rapporten, tegner der sig et billede af et lokaldemokrati på vej ud af borgernes bevidsthed. I en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet KORA, svarer kun 17 procent, at deres lokalpolitikere er lydhøre. Det er 10 procent færre end i 2001. Lakmusprøven for nærdemokratiets velbefindende – stemmeprocenten vækker også stof til eftertanke. 75 procent svarer, at de helt sikkert vil stemme til kommunalvalget 19. november i modsætning til 87 procent ved valget i 2009 – et valg, der vel og mærke resulterede i den laveste vælgertilslutning i 35 år med deltagelse af kun 66 procent af de stemmeberettigede.

Kommunernes øverste chef, Margrethe Vestager, erkender, at lokaldemokratiet er »udfordret«. Hun ønsker, at rapporten skaber debat om, hvordan danskerne bliver mere entusiastiske omkring deres nærdemokrati.

»Fra nu af vil vi udvikle demokratiet i stedet for at være passive i vores håndtering af det,« siger hun til Berlingske.

Økonomi- og indenrigsministeren mener, at opgaven hovedsageligt ligger hos kommunerne, men på rapportens anbefalinger vil hun nedsætte et udvalg, der skal lave et serviceeftersyn af de lovfastsatte kommunale høringer.

Netop høringerne – der skal sikre borgere og virksomheder i at blive hørt på rådhuset – bliver i rapporten kritiseret for at være mere som »rituelle processer, end som rum for dialog og reel inddragelse i beslutningsprocesserne«.

»Så udfordringen bliver at finde bedre måder til, hvordan borgerne oplever, at de har reel indflydelse,« siger Margrethe Vestager (R).

Næstformand i Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin (V), hilser ministerens debatoplæg velkommen, og han anerkender til dels konklusionerne om kommunernes stive traditioner for borgerinddragelse. Men han understreger samtidig, at kommunerne allerede er i fuld sving med nye metoder til at inkludere almindelige borgere i de politiske beslutninger.

Han afviser, at kommunerne har spillet fallit i forhold til borgerinddragelse:

»Det synes jeg bestemt ikke. Men man skal være vældig opmærksom på, at hvis ikke man holder dialogen ved lige ude i kommunerne, så er det noget, der let sker. Derfor skal man tage det her vældig højtideligt«.

Særligt de yngre generationer har svært ved at få øjnene op for det spændende ved lokalpolitik, viser demokratirapporten. Ved kommunalvalget i 2009 var det kun 45 procent af de unge i alderen 18 til 21 år, der stemte, mens valgdeltagelsen for de 60-69-årige var 80 procent.

Ulf Hjelmar, programleder ved KORA og ansvarlig for spørgeskemaundersøgelsen til demokratirapporten, understreger, at kommunerne får den største demokratigevinst ved at få de unge mere involveret i lokalpolitik.

»Vi ved, at hvis man får de unge til at stille op til byrådene og blive medlemmer, så føler andre unge, at de i højere grad er repræsenteret, og deres interesse for lokalpolitik er blevet øget,« siger han.

Dagens Gossip