Lokalsamfund i chok efter årtiers eneste tyveri: Vi kan ikke længere stole på hinanden

Skrevet af Morten Larsen

18/06/2015

Dagens topnyheder

I årevis har livet gået sin normale og stille gang på den afsidesliggende skotske ø Canna.

Men nu er lokalsamfundet blevet rystet af et tyveri af strikhuer og slik i øens enste forretning.

Gerningsmændene, der endnu ikke er fanget, behøvede ikke udtænke en snedig plan for at få adgang til butikken, der drives af frivillige kræfter blandt øens omkring 20 beboere.

Læs også: 100 gram chokolade dagligt mindsker risikoen for hjerneblødninger og hjertesygdomme

Efter åbningstid står butiksdøren typisk ulåst, så de lokale fiskere kan bruge det trådløse internet og købe de varer, som de har brug for.

Pengene for varerne har havets folk lagt i en såkaldt ærlighedskassen, men nu tyder noget på, at ikke alle på øen har haft rent mel i posen.

Slik, chokolade, kiks og seks strikhuer er blevet stjålet fra den lille butik, og ifølge engelske The Guardian har sagen rystet hele øen i den nordvestlige del af Skotland.

- Vi er alle temmelig nedtrykte, siger butiksbestyrer Julia McCabe og fortsætter:

- Alt slikket var væk. Synet gav mig en synkende følelse i maven. Jeg er meget trist over, at nogen har gjort det her ved vores lille samfund, siger Julia McCabe, der selv har strikket de seks uldhuer, der nu højest sandsynligt er i tyvenes varetægt.

Ifølge The Guardian er der tale om det første tyveri på øen siden engang i 1960'erne, og dengang fandt man aldrig frem til gerningsmanden bag et tyveri af et træfad fra en af øens kirker.

Tyveriet kan få konsekvenser for sikkerheden i øens eneste butik.

- Vi overvejer at få sat videokameraer op, men det har vi ikke lyst til, fordi det går imod ideen om ærlighed. Når du lever på en lille ø, er du nødt til at kunne stole på din nabo og alle omkring dig, Julia McCabe. 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: