Lolland: 15-årig på knallert fik fem bøder på én gang

 

Betjentene måtte finde den tykke blok frem, da de fredag eftermiddag stoppede en 15-årig dreng på knallert. 

Drengen blev klokken 17.15 standset på Ole Kirks Allé i Nakskov, da han kom kørende med en ulovlig passager. Ingen af de unge havde styrthjelm på, og knallerten var heller ikke forsikret.

Iøvrigt noterede betjentene, at den 15-årige ikke havde kørekort til knallerten, og at køretøjet kunne køre hurtigere end det tilladte. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Derfor venter der nu drengen bøder for fem overtrædelser af færdselsloven. 

Dagens Gossip