Lomborg om klimaplanen: Den gør det billigere at være polak

»Dybest set kan man sige, at de fleste forslag vil gøre det billigere for Ungarn og Polen at fyre med kul. Det har ingen klimaeffekt, men vil blot være en ekstra beskatning af danskerne, som vil gøre det billigere at være polak,« siger Bjørn Lomborg.

Han blev i 2008 udnævnt til at være en af de 50 mennesker, der kunne redde planeten af den britiske avis The Guardian. Han er først og fremmest kendt for at udfordre politisk korrekte holdninger til miljøet. Han insisterer på, at det handler om at gavne planeten mest muligt for de ressourcer man har.

»Europa skal som helhed nå et samlet klimamål, så når vi reducerer vores CO2-udslip, så slipper de andre lande billigere. Et ton CO2 er værdisat til cirka 30 kroner. Det betyder, at vi kan tage regeringens 78 forslag og gennemgå dem et for et. De forslag, der er billigere end 30 kroner/ton CO2 skal vi naturligvis gennemføre. De forslag, der koster mere kan det ikke betale sig at røre overhovedet. Sværere er det ikke,« forklarer Bjørn Lomborg.

Han glæder sig over, at regeringen har lavet et samlet katalog over mulighederne, for det gør det muligt for os alle at være med i debatten. Prisen på CO2 er fremkommet via et megastudie, hvor man har opgjort, hvad det koster at udbedre skaderne efter udledningen af et ton CO2. Den ligger i øjeblikket på cirka 30 kroner.

»Enhver kan jo se, at hvis det koster 933 kroner pr ton CO2 at gå over til solceller eller vindmøller, så er det en vanvittig høj pris at betale. Det vil bedre kunne betale sig for Danmark at købe ekstra kvoter for 30 kroner/stk, og dermed tvinge de andre lande til at reducere mere,« siger Lomborg til bt.dk.

Han undrer sig over, at muligheden for at gå over til gas ikke indgår i regeringens muligheder.

»USA har ved hjælp af ny gasudvindingsteknologi reduceret deres omkostninger drastisk. I modsætning til Europa tjener amerikanerne nu penge på at reducere CO2-udledningen. Gassen er så billig, at virksomheder, elkraftværker og virksomheder skifter fra kul til gas helt af sig selv, fordi prisen er 80 procent lavere,« siger Lomborg.

En frontkæmper, der i følge den tidligere miljøminister Svend Auken bærer en del af æren for det danske »kulstop« i 1997, er Tarjei Haaland. Han var også en af græsrødderne, der i sin tid fik overbevist regeringen om at sige nej tak til atomkraft. I dag er han energi- og klimaekspert i Greenpeace.

»Jeg synes, der er grund til at rose regeringen for at have ambitiøse mål. Men de mangler at orkestrere, hvordan det kan blive en fælles opgave for os alle at gøre, hvad vi kan. Vi skal alle sørge for, at vores samfund bliver bedre i fremtiden, og her kan vi alle gøre noget, hvis vi trækker på samme hammel. Jeg tror, det er på tide, at landbruget slagter de hellige køer. De fortæller altid, hvor plagede de er, men har dog præsteret et rekordoverskud i år,« siger Tarjei Haaland ifølge bt.dk.

Dagens Gossip