Lone gør bekymrende fund på nedlagt skole: 'Det er enormt utrygt, at den slags kan ske'

Skrevet af Sol Stoffregen

23/06/2016

Dagens topnyheder

Nordsjællandske Lone Hansen har skrevet et vredt læserbrev og henvendt sig til politiet, efter hun havde en kedelig oplevelse i weekenden. Det skriver Rudersdal Avis ifølge sn.dk.

Den midaldrende kvinde fra Birkerød var ude og lufte sin hund ved den nedlagte Kajerødskole i Rudersdal Kommune. Da hendes hund løb ind på skolen af en af de mange smadrede døre, måtte Lone følge efter.

I et lokale stødte kvinden på to stakke papirer. Det viste sig at være 58 gamle og fortrolige elevjournaler. Lone stod åbentbart i sundhedsplejerskens gamle lokaler.

Læs også: Betina gik grædende på gaden midt om natten: Pludselig dukkede Hassan op og ringede efter sine venner

Journalerne var fyldt med personfølsomme oplysninger, såsom CPR-numre og familieforhold.

Lone Nielsen er dybt chokeret over, at den slags papirer bare lå frit tilgængeligt på den nedlagte skole, der lukkede i 2013.

I et læsrbrev med overskriften "Skandaløs og lemfældig opbevaring af personfølsomme data i Rudersdal Kommune” lufter Birkerød-borgeren sin frustration over fundet.

- Først studser jeg over, hvad det er, og at det ligger helt forkert. Jeg tænker, at det er godt, der ikke er nogen andre, der har fået fat i dem. Der er jo mange indbrud og hærværk på den spøgelsesbygning. Og så bliver jeg chokeret over, at der ligger CPR-numre frit tilgængelige på den måde,” fortæller Lone Nielsen til Rudersdal Avis og tilføjer:

Læs ogsåGruppe smed “kartonbombe" ned fra bro og smadrede bus: Så du den farlige ulykke?

- Som borger i Rudersdal tænker jeg, at det er enormt utrygt, at det kan ske. Man hører jo så meget om identitetstyverier.

De 58 elevjournaler tog Lone Nielsen med sig og kørte til Nordsjællands Politi og afleverede papirerne.

Efter Lone Nielsens bedste vurdering må det være kommunens ansvar at have styr på nedlagte skoler.  

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: