Lotte Friis klar til at slås om medaljer

Lotte Friis blev nummer to i sit heat efter den amerikanske teenagesensation Katie Ledecky. De to svømmere lå undervejs og skiftedes til at føre, men efter 500 meter trak den amerikanske svømmer stille og roligt fra.

I mål var Lotte Friis et godt stykke efter, men tiden 8.23.00 minutter sikrede stadig den danske svømmer den tredje bedste kvalifikationstid.

Dermed ser finalen ud til at blive endnu et opgør mellem Lotte Friis og Katie Ledecky, der tidligere på ugen også var ude i et intenst drama i finalen på 1500 meter-distancen. Her vandt Katie Ledecky, mens Lotte Friis måtte tage til takke med en sølvmedalje. Ledecky satte i det løb verdensrekord.

Finalen bliver svømmet lørdag aften. Allerede fredag aften er der dog udsigt til mere dansk metal, når Rikke Møller Pedersen forsøge at leve op til sin verdensrekordtid fra torsdag aftens semifinaleheat, når hun svømmer finale i 200 meter bryst.

Dagens Gossip

Dagens TV