Lotte Heise støtter kræftramte

Den 54-årige foredragsholder Lotte Heise mener, at hun har stiftet rigeligt bekendtskab med kræft i sit liv. Hun har flere veninder, der har måttet tage kampen op mod sygdommen og har også haft pårørende som har mistet livet til kræft.

Få seks tegn på, at du bliver 100 år på ELLE.dk

Derfor tøvede hun overhovedet ikke, da hun blev spurgt, om hun ville donere en auktion til fordel for kræftramte børn, og det var oplagt, at hun har inviterede ind til en række af hendes shows på Glasmuseet i Ebeltoft med efterfølgende spisning.

- Jeg synes, det er det perfekte sted til middag og hygge, og det bliver rigtigt festligt. Mine børn og min revisor mener, at jeg i forvejen støtter velgørenhed rigeligt, men det er vigtigt for mig, siger Lotte Heise.

Lotte Heise støtter velgørenhed

Foredragsholderen støtter både incestramte, Osteoporoseforeningen, Røde Kors og en række krisecentre. Desuden har hun sat sine brudekjoler til salg til fordel for velgørenhed.

Især det at optræde i krisecentre får Lotte Heise rigtigt meget ud af. I modsætning til når hun ellers gør sin entre ved offentlige begivenheder er der nemlig ikke massiv pressedækning, og hun må lukkes ind i al hemmelig, for at give de kriseramte kvinder en god oplevelse.

- Jeg synes, det nogle gange handler om at hjælpe dem, det ikke er så ’sexet’ at hjælpe. Jeg er heldig og privilegeret og føler derfor, at jeg skal give noget videre, siger Lotte Heise.

Få svaret på, om du er tynd-fed på ELLE.dk

Det vil stadig være muligt at byde på de forskellige velgørende auktioner via www.superinvestor2014.dk, hvor flere kendte kvinder har doneret til fordel for kræftramte børn.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk, Aller Media.

Dagens Gossip