Lotte tog Restylane derhjemme: Nu advarer hun andre piger

Det koster flere tusinde kroner at få en behandling med Restylane på en skønhedsklinik.

Derfor kastede den norske blogger Lotte Cornelia Fagerheim sig ud i at prøve det derhjemme - så kostede det nemlig kun 350 kroner.

“Spontan, som jeg altid er, fandt jeg ud af, at jeg skal holde nålen i underlæben først, og det tog ikke mere end fem minutter fra jeg åbnede pakken, før jeg var begyndt at stikke i mig selv. For det første var det meget mere smertefuldt, end det så ud på andre blogge, og der var en stor hævelse, selv før jeg havde trukket sprøjten ud,” skriver hun på sin blog.

Efterfølgende fik hun frygtelige smerter og følte sig dum. Alligevel vil hun nu advare andre mod at bruge produktet derhjemme.

Stoffet Restylane, som bliver brugt til at fylde rynker ud og gøre læber fyldigere, er en svensk opfindelse og består primært af hyaluronsyre. Hyaluronsyre er et sukkerkompleks, som bliver produceret naturligt i huden hos dyr og mennesker. Derfor havde Lotte Cornelia Fagerheim heller ikke forestillet sig, at læberne ville reagere så voldsomt.

Efter hun forsøgte at bruge stoffet derhjemme, tog hun på en skønhedsklinik, som fastslog, at hun ikke havde fået permanente skader af de hjemlige eksperimenter.

“Det er pinligt at stå frem på nettet og indrømme, at du har gjort noget, du fortryder. Men jeg gør det for at advare andre piger mod at gøre det samme. Betal hellere på en klinik, det er garanteret meget bedre end dette!,” skriver hun på sin blog. Se billeder af det fejlslagne eksperiment nedenfor.

Dagens Gossip