Lotto-fup: Vandt 5,5 mio. kr. men fik kun 5.500 kr.

Skrevet af Sol Stoffregen

25/11/2013

Dagens topnyheder

En amerikansk Lotto-vinder var ovenud lykkelig, da han tjekkede sine Lottotal, men han var knap så begejstreret, da han fik udbetalt præmien.

Det skriver New York Post.

Den 34-årige mand fra Long Island i New York i USA vandt ca. en million dollars svarende til 5,5 millioner kroner i Lotto.

Men da han gik i kiosken, Peinsula Deli & Grocerry, hvor han havde købt kuponen, var millionpræmien skrumpet gevaldigt ifølge de to kioskejere, som er far og søn.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Den ene kioskejer, 26-årige Karim Jaghab, kørte kuponen gennem Lottomaskinen og meddelte den 34-årige, at han havde vundet 1000 dollars, altså 5.500 kroner.

Udenfor butikken ringede den 34-årige til politiet, som  kom og efter en lang kamp fik de far og søn til at aflevere kuponen tilbage.

LÆS OGSÅ: Millionærens tricks: Sådan vandt jeg i Lotto syv gange

Kioskejeren Karim Jaghab (26) forklarer ifølge New York Postfølgende til politiet:

- Måske stod der 1 million dollar. Men jeg gav ham (vinderen, red.) 1.000 dollar. Jeg lavede en fejl.
 
Ifølge New York Post skal alle gevinster på over 600 dollars ubetales i en bank og ikke i en kiosk.

De to kioskejere, Karim og Nabil Jaghab er fængslet i Nassau Country Jail. I morgen stilles far og søn for en dommer.