Lotto-millionær vil støtte kampen mod kræft

Søndag morgen startede noget uvant for en mand bosiddende i Nakskov. Som altid tjekkede han sine Lotto-tal, men han kunne ikke vide, at han denne dag var ejeren af den milliongivende Lotto-kupon.

- Jeg tjekker mine Lotto-tal hver søndag morgen. Og da jeg så løb tallene igennem, begyndte jeg at kunne se, hvor det bar hen ad og sagde for mig selv: ”Hva´ fanden – der er syv rigtige”. Der måtte jeg godt nok lige sunde mig lidt – og så gik jeg ned og købte to basser, som jeg altid plejer. Da jeg så kom hjem igen for at tjekke tallene en ekstra gang, fandt jeg ud af, at jeg også havde Trumfen. Og pludselig var gevinsten jo helt oppe på små 22 millioner, fortæller manden.

Men til trods mega-gevisten, så bliver det ikke til de helst store armbevægeler.

- Jeg har det fint, som jeg har det nu. Jeg bor i øjeblikket til leje, så jeg har tænkt mig, at købe min egen bolig. Men først og fremmest vil jeg gerne glæde andre. Jeg har en masse familie, som jeg har tænkt mig at forkæle. Når tingene lige er kommet lidt på afstand, og der igen er ro på, så vil jeg også gerne forære to millioner kroner til kampen mod kræft. Jeg havde et nært familiemedlem, som måtte bukke under for kræften i en tidlig alder, siger han.

Dagens Gossip