Louisa spiser 10 glas babymad hver dag for at holde sig slank: 'Det burde tykke mennesker også gøre’

22-årige Louisa Eagle hævder, at hun har fundet den perfekte metode til at bevare sin slanke figur. Den unge studerende spiser omkring syv til ti glas babymad om dagen.

Nu håber britiske Louisa Eagle, at den erfaring, som hun har gjort sig, kan hjælpe andre mennesker med at holde den slanke linje. Louisa mener nemlig, at det kunne være den ideelle måde måde for overvægtige mennesker at holde styr på deres portionsstørrelser.

Det skriver Mirror.

- Ikke alene er det lækkert, men da maden er lavet til babyer, er det også meget nærende. Og de indeholder meget lidt sukker, salt og andre tilsætningsstoffer, siger Louisa Eagle.

Læs mere: Mor i chok: Marius slugte glasskår, da han spiste populært babymad

- Der er ingen madlavning, og de er nemme at have i en håndtaske, tilføjer hun.

¨

Foto: Facebook/Privat

Louisa begyndte at spise babymad for omkring et år siden, da hun havde taget på og gerne ville tabe sig igen. På internettet faldt hun over den alternative slankekur, hvor man erstatter et måltid eller to om dagen med babymad.

For Louisa virkede kuren som den perfekte løsning:

Læs mere: Forsker: Chokolade og rødvin er nøglen til vægttab

- Det bedste af det hele er, at når jeg er sulten, skal jeg bare åbne et glas. Jeg ser dem også som en glimrende måde at få fem stykker frugt og grønt om dagen, siger Louisa, som afslører, at hendes favorit er den med banan og cookie.

- Jeg håber, at andre mennesker kan blive inspireret af min historie, siger Louisa.

Foto: Facebook/Privat

Da Louisa begyndte at spise babymaden, tabte hun sig for meget, fordi hun i et par måneder, nærmest ikke spiste andet. Derfor begyndte hun at spise mere almindelig mad ved siden af.

Læs mere: Her er slanketrenden, der bliver det store hit i 2016

Der går rygter om, at flere kendisser har prøvet kræfter med den kuriøse kur - blandt andet skuespillerne Jennifer Aniston og Reese Witherspoon.

Ernæringseksperter advarer dog mod kuren, fordi den ikke tilskynder til at spise almindelig mad og fordi, du ikke bruger dine tænder og din kæbe til at tygge maden.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV