Louise fik et chok, da hun så, hvad svinekammen lignede

En 36-årig kvinde gjorde store øjne, da hun forleden skulle forberede et aftensmåltid til sin familie i den engelske by Northampton.

Ved køkkenbordet lagde Louise Watt mærke til udseendet på den svinekam, som hun kort tid forinden var kommet hjem med fra den lokale supermarked.

Med uforstående blikke så de to børn op på Louise Watt og fuldtidsmorens mand, Jack, da ægteparret brød grinende sammen over synet af svinekammen.

Aftenmåltidet lignede en penis, lød tolkningen fra det engelske par, der fandt kameraet frem og knipsede et fotografi af det sjofle grisekød.

Louise Watt forklarer til The Mirror, at hun kontrollerede svinekammens farve, men ikke tog notits af formen, da hun lagde den i kurven henne i butikken.

Det kødfyldte fotografi lagde kvinden op på Facebook, hvor folk ikke var nærige med de lumre kommenterer.

- En masse mennesker spurgte mig, om jeg var tilfreds med den, siger Louise Watt til den engelske avis.

Læs også: Julemand af chokolade ligner noget ganske andet, når han pakkes ud

Hun fortsætter:

- Den smagte rigtig godt, det må jeg sige. Ingen klager fra mig. Vi fik den med kartofler og grønt, og alle nød det, siger Louise Watt. 

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV