Louise mistede sit nyfødte barn: Ville Emma være i live, hvis jordemødrene havde mere tid og ressourcer?

En søndag i november for ret præcist tre år siden fik Louise Marckmann Reitz veer.

Hun var højgravid - nærmest så højgravid man kan være, nemlig i uge 41+5. Barnet var dermed længe ventet, og endelig skete der noget, så Louise kunne ringe til sin mand, der hurtigt kom hjem fra arbejde.

De fik talt med hospitalet, som forinden havde udskudt fødslen to gange på grund af for mange fødende og for lidt hænder til at tage imod børnene.

Louise Marckmann Reitz fortæller Dagens.dk om forløbet, da parret endelig kom på hospitalet:

- En ung jordmordestuderende skulle lytte til hjertelyd, da jeg ikke præcist kunne huske, hvornår jeg sidst havde mærket et spark. Hun kunne ikke finde den.

Læs også: Sygehus syltede Gabrielas fødsel i tre dage: "Det er normalt, at vi sender fødende kvinder hjem"

Derefter kom en uddannet jordemoder til og lyttede, men også uden held. Der blev nu tilkaldt nogle overlæger, som skulle scanne babyen for at finde hjertelyd.

- Da han ikke kunne finde et hjerte, der slog, kom der endnu en overlæge som skulle bekræfte dette. Og det gjorde han desværre.
Der fik vi først beskeden om, at vores kommende baby var død, og at der ikke var noget at gøre. Jeg var allerede i fødsel og skulle føde vores baby på det tidspunkt, siger Louise Marckmann Reitz.

Da Louise havde født, fik de kønnet at vide på den lille ny, som de efter nogle timer navngav Emma. De kalder hende i dag også deres englebarn.

Louise blev hurtigt gravid igen, hvilket hjalp parret med at komme igennem sorgen efter tabet af Emma. De har i dag også to sunde, raske smukke børn, men tankerne omkring forløbet blussede op, da det i går onsdag var årsdag for Emmas fødsel.

Oven på debatten om jordemødres og fødegangenes vilkår, kan Louise Marckmann Reitz ikke lade være med at tænke over, hvordan fødslen af Emma var gået, hvis kårene havde været noget andet.

Hun nedfældede derfor sine tanker i et indlæg, som flere kan nikke genkendende til:

- Det er i dag tre år siden at Emma blev født. Vi mindes hende og ikke mindst alle de tanker og alt det, vi havde set frem til i 9 måneder i 2012. I den seneste tid har jeg haft mange tanker omkring "de manglende jordmødre hænder" med for lidt tid til de fødende kvinder. Er det derfor vi idag ikke har Emma hos os?, spørger Louise Marckmann Reitz indledende.

Læs også: Brev går verden rundt: Mor takker hjertekirurg, som reddede søns liv

Hun fortsætter:

- Emmas fødsel blev i oktober 2012 udskudt to gange, pga. for mange fødende kvinder i forhold til de stuer og JM hænder, der var, de pågældende dage. Så vi tog naturligvis hjem igen, da vi ikke tvivlede på dét, de profesionelle siger. Men måske Emma havde været i live i dag, hvis jeg ikke var gået over min termin og var blevet fulgt tættere til slut i min graviditet.

- Emma var i live de tre gange jeg var til kontrol og blev lovet igangsættelse, men desværre var der ikke hjertelyd, da jeg selv gik i fødsel nogle dage senere. Vores datter var død i min mave. Jeg har nu født tre gange, hvilket har givet os to skønne børn og en englepige. Men er to ud af tre gange ikke for lidt... burde man som gravid blive fulgt tættere og skal jordmødrene have mere tid til at støtte og hjælpe de gravide?, afslutter hun sit opslag.

Hele opslaget er gengivet herunder.

Vi siger tak til Louise for at dele hendes historie og tanker om sit forløb med os.

Redaktionen hører desuden gerne, hvad dit indtryk af fødegangene er - positive som negative historier i kommentarfeltet under artiklen. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip