Louise og Jonas: Vi tør ikke spå om vi vinder huset

I denne weekend er der åbent hus hos Nybyggerne i Vonsild i Koldings sydlige del. Nybyggerne er kendt fra TV2-programmet af samme navn og på onsdag skal seerne afgøre, hvem der vinder huset til 2,2 millioner kroner.

Louise og Jonas, der bor i Kolding i forvejen, håber at de løber med huset:

- Jeg vil så gerne bo i det her hus, siger Louise til dagens.dk

- Jeg vil have det rigtigt svært med, at andre skulle bo i huset, tilføjer Jonas.

Parret tør ikke spå om, at de vinder det hus, som de helt selv har designet:

- Vi har jo set, hvad der skete i "Vild med dans" i seerafstemningerne. Så jeg tror ikke vi hverken tør håbe eller tro på noget. Vi krydser bare fingre frem mod onsdag, fortæller Louise.

Undervejs i programmet "Nybyggerne" har det også givet Louise og Jonas noget personligt:

- Det har styrket vores forhold, fordi vi lærer hinanden endnu bedre at kende, når man bygger et hus sammen på ni uger. Men jeg har også lært noget om mig selv gennem processen. Personligt tager jeg meget med herfra, forklarer Louise.

De fire par, der deltager i "Nybyggerne" er Lene & Henrik, Anne & Simon, Hanne & Thorkild og Louise & Jonas. På onsdag sendes det niende og sidste afsnit af serien og bagefter stiller TV2 direkte om til Christiansmindeparken i Vonsild, hvor vinderen af Frydkjær-typehuset skal findes.

Omkring 8.000 personer ventes at have besøgt åbent hus arrangemenetet i Vonsild i denne weekend.

Hør interviewet med Louise og Jonas i videoen nedenunder...

Dagens Gossip