De tusindvis af ukrainere, som i november sidste år gik på gaden for at vælte Viktor Janukovitj, havde langt fra fået opfyldt deres krav, da den russiskvenlige præsident flygtede i februar.
I et halvt år har aktivister i tusindtal slået lejr i det centrale Kijev for at få gennemtvunget politiske reformer og ryddet op i den udbredte korruption.
Den proces er omsider i skred efter knap 20 års intentioner uden reel politisk vilje.
Torsdag har præsident Petro Porosjenko opfordret parlamentet til at indføre en ny lov for anklagemyndigheden, der har en overvældende magt efter europæiske standarder.
En dansk ekspert Mikael Lyngbo, som er konsulent for Europarådet, har sammen med tre internationale kolleger hjulpet de ukrainske embedsmænd med at udarbejde det lovmateriale, som ventes vedtaget snart.
- Problemet er, at man stadig kører den struktur for anklagemyndighed, som eksisterede under kommunismen, og den indeholder en række elementer, som vi ikke forbinder med anklagemyndighed, og som er åbenlyst egnet til misbrug, siger Mikael Lyngbo.
Reformprocessen, som blev indledt i 1995, da Ukraine blev medlem af Europarådet, har været særdeles træg.
- Det har været en slags naturlov i Ukraine, at lige så meget man er tilhænger af reformerne, når man er i opposition, lige så lidt er man motiveret for reformer, når man selv sidder i regering, siger Mikael Lyngbo.
Det nye lovmateriale betyder også, at man på sigt får afskaffet den politiske udnævnelse af dommere, hvor parlamentet efter fem år skal udpege dommere.
- Det skal ikke være parlamentet, som udnævner dommere, og specielt ikke et parlament, hvor Janukovitj sad på to ud af tre stemmer.
Flere af de dommere, som afsagde domme i den kontroversielle sag mod tidligere premierminister Julia Timosjenko var netop unge dommere, hvis karriereskæbne lå i hænderne på Janukovitj' styre.
- Du skal være en vældig, vældig modig dommer i din femårs prøveperiode for at gå imod regeringen.
- I Europa ville vi forvente, at dommere i en sådan sag var gamle erfarne dommere, siger Lyngbo.
Danmark gav i maj et bidrag på 3,4 millioner til arbejdet med forfatningsreformer.
/ritzau/
