Loven er strammet: Retten i Odense godkender beslaglæggelse af fire biler

Retten i Odense.

Retten i Odense godkendte i dag Fyns Politis beslaglæggelse af en stribe køretøjer.

Det drejer sig om fire biler og en knallert, der alle blev taget den 20. marts i år.

Ejerne af de pågældende køretøjer var dog ikke enige i politiets beslaglæggelser, men den godkendte Retten i Odense altså i dag.

Fra årsskiftet blev reglerne for beslaglæggelser strammet, så politiet nu kan tage et køretøj tredje gang man kører uden et kørekort, eller hvis man for den sags skyld fortsætter kørsel på en ulovlig knallert.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - og overblik over de bedste historier

- Der var ikke tale om resultatet af en målrettet indsats, og netop derfor giver beslaglæggelserne et bemærkelsesværdigt indtryk af problemets størrelse. De illustrerer samtidig atter konsekvensen af de nye konfiskationsregler i færdselsloven, der trådte i kraft d. 1. januar i år, konstaterer politiet på Fyn.

De fire bilister havde alle kørt tredje gang i frakendelsestiden inden for tre år. Knallertkøreren var for anden gang standset på en knallert, der kunne køre 43 km/t eller derover.

Når sagerne senere skal afgøres i retten, skal der tages endelig stilling til køretøjernes skæbne (konfiskation).

Får anklagemyndigheden til den tid medhold i en konfiskationspåstand, vil politiets vognpark dermed blive forøget med en VW Golf, en Rover, en Opel Vectra, en Mazda 626 og en Gilera knallert.

Til den tid vil der blive taget stilling til, om køretøjerne skal skrottes eller sælges på auktion. Det afhænger nemlig af værdien.

Dagens Gossip