Luca Paolini testet positiv for kokain

Skrevet af admin

10/07/2015

Dagens topnyheder

Den italienske cykelrytter Luca Paolini (Katusha) er testet positiv for brug af kokain.

Paolini blev testet positiv med kokain i kroppen efter tirsdagens 4. etape, og fredag blev testen offentliggjort.

Det oplyser rytterens hold, Katusha, ifølge Reuters.

Katusha oplyser videre, at Luca Paolini er taget ud af løbet.

- Han er på vej hjem, siger en talsmand fra holdet til Reuters.

Den 38-årige rytter er dermed midlertidigt suspenderet, oplyser hans hold og den internationale cykelunion (UCI).

- I overensstemmelse med UCI's antidopingregler, er rytteren midlertidigt suspenderet, indtil sagen er afgjort, skriver UCI i en meddelelse.

Kokain er på det internationale dopingagenturs (Wada) liste over forbudte stoffer under konkurrence

Luca Paolini vandt løbet Gent-Wevelgem i år, han har tidligere vundet en etape i Giro d'Italia i 2013 og en etape i Vuelta a Espana i 2006.

I Tour de France har hans opgave været at være løjtnant for den norske sprinter Alexander Kristoff.

Det er første positive dopingtest under dette års Tour de France, og den første positive dopingtest i Touren siden 2012

. /ritzau/