Lucas Bjerregaard er med i toppen i Shanghai

Skrevet af admin

12/11/2015

Dagens topnyheder

Lucas Bjerregaard fik torsdag en rigtig god begyndelse på BMW Masters i Shanghai.

Den danske golfspiller gik første runde i 66 slag, seks slag under banens par.

Det skete efter seks birdies, og det placerer ham på en delt fjerdeplads.

Lucas Bjerregaard kæmper for at komme med i sæsonfinalen på European Tour, der bliver spillet i Dubai.

Danskeren lå allerede godt til før BMW Masters, og et fint resultat i Shanghai vil sikre ham pladsen.

Spanske Sergio Garcia var bedst på første runde, som han gik i 64 slag.

Søren Kjeldsen er næstbedste dansker som delt nummer 48.

Han gik runden i 72 slag efter en enkelt birdie og en bogey.

Thorbjørn Olesen ligger i den tunge ende af feltet på 78 spillere.

Han er nummer 71 efter en runde i 75 slag.

Thorbjørn Olesen leverede to birdies og to bogeys på runden, men 13. hul blev noget af en katastrofe for ham.

På det hul brugte han hele otte slag og måtte indkassere en såkaldt triple bogey.

/ritzau/