Lucy ny favorit i X Factor

Oddsætterne troede inden fredagens liveshow, at Mathias ville vinde dette års X Factor. Men efter at deltagerne har været på scenen, er Lucy favorit.

Læs også: Blachmans første gruppe er ude af X Factor

Før var hun anden favorit og gav pengene igen seks gange. Men Lucys sceneoptræden har forbedret hendes chancer for at vinde den populære konkurrence, vurderer oddssætterne.

- Hun leverede godt, og dommerne var meget tilfredse. Hun har en personlighed, som skiller sig ud, og som godt kan appellere til danskerne, siger Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil.

Læs også: X Factor-favorit i tårer efter showet

Det var ellers Mathias, der gik på scenen som favorit. Men han må nøjes med det næstlaveste odds efter aftenens præstation.

- Hans vokal skuffede. Da vi så ham under bootcampen, klarede han det godt på trods af sygdom. Fredag aften, havde vi troet, han ville klare det bedre, siger han.

Blachmans bitre gruppe: Derfor røg vi ud

Nogle, der overraskede positivt, var ManBand. De har været helt oppe og give pengene igen 20 gange, men vandt mange hjerter med deres sang fredag aften.

- ManBand har vi skrevet ned fra odds 20 til nu odds 9,00. Det er Blachmans bedste kort til at gå videre. De repræsenterer noget folkelighed, som passer godt til X Factor, og så kan de, som Lina påpegede, rent faktisk synge, slutter Peter Emmike Rasmussen.

Hvem vinder X Factor?

Lucy 2,70
Mathias 5,00
Fie 6,00
Steffen 7,00
Pernille 8,00
Henriette 8,00
ManBand 9,00
Anthony Jasmin 16,00

Dagens Gossip