Luftfotos afslører boligsnyd

Landet over bliver der snydt i skat, og en af metoderne til at lette skattetrykket lidt er at lyve sin bolig mindre. Den officielle registrering af boligens størrelse har nemlig stor betydning for både boligskat og salgsværdi, men myndighederne afslører nu snydere ved hjælp af luftfotos.

Alene i Tårnby Kommune har ministeriet afsløret 737 tilfælde gennem luftfotos, hvor boligens størrelse ikke stemmer overnes med oplysningerne i de offentlig databaser, skriver MetroXpress torsdag.

Ministeriet vurderer, at der findes sager over hele landet, men disse tal findes endnu ikke.

Om det er bevidst eller ubevidst at boligejerne fusker med størrelsen på deres hjem, er uvist, men der er eksempler på boligejere, som har været lidt for rundhåndede i opgørelsen af deres boligareal.

»Størstedelen er nok sjusk eller forglemmelser, men en gang imellem ser jeg sager, hvor man for eksempel har sagt, at første sal ikke er godkendt til beboelse, selv om man har beboelse der, for at man kan slippe billigere i skat,« siger boligadvokat Poul Grotum Sørensen fra Vilsøe Boligadvokater til MetroXpress.

Nogle kreative boligejere lyver nemlig ikke deres bolig mindre for at slippe billigere i skat, nogle lyver den derimod større for at presse salgsprisen og den kommende ejers salgsbetaling op. Det kan ende i bøder på flere hundrede tusind, som det gjorde for en sælger i 2010, der måtte af med 300.000 kroner for at have medregent garagen som boligareal.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gør en stor indsats for at fange synderne, så den korrekte skat kan komme i kassen. Blandt andet ved at bruge luftfotos til sammenligning med de offentlige registres oplysninger, skriver MetroXpress.

 

 

 

Dagens Gossip