Lufthavne opsætter amme-båse

Ammedebatten har glødet i de senere år, hvor mødre over hele verden i demonstration mod Facebook og Instagrams censur af ammebilleder har forsvaret deres ret til at hive brysterne frem, når baby er sulten, uanset tid og sted.

Midt i den højrøstede debat skal man dog ikke glemme dem, der stadig har det bedst med at gemme brysterne lidt væk.

Og nu kommer firmaet Mamava med et tiltag, der tilgodeser de mere stille stemmer i debatten.

Læs også: Disse billeder viser, hvor smukt amning i virkeligheden er

De har bygget seperate amme-bokse, såkaldte Lactation Suites, der er blevet stillet rundt omkring i lufthavne, så mødre der ønsker ro om amning kan gå lidt afsides uden at blive forvist til toiletbåsene.

- Vi ved, at det kan være svært for mødre på farten at finde et rent og komfortabelt sted at amme eller malke ud, skriver firmaet om baggrunden for amme-båsen.

Indtil videre er der kun opstillet båse i tre amerikanske lufthavne, men firmaet håber at kunne indtage flere lande i fremtiden.

Læs også: Dette billede af amning på toilet er gået viralt

Herhjemme har danske mødre tidligere knappet blusen op og lavede offentlige happenings, hvor de ammede i flok for at demonstrere imod de caféejere, der står fast ved deres ret til at afvise ammende mødre.

Er en ammebås en god og praktisk idé, der letter hverdagen for mødre, eller er det et skridt tilbage og en understregning af, at amning er noget, man skal skamme sig over og gemme væk?

Giv os din mening i kommentarfeltet herunder.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip