Lukasjenko slagter Hvideruslands landshold

Når Hvideruslands landsholdsspillere tirsdag aften går på banen i Minsk til VM-kvalifikationskampen mod Georgien, har de formentlig stadig opsangen fra landets præsident rungende i ørerne.

Aleksandr Lukasjenko, også kendt under tilnavnet "Europas sidste diktator", er nemlig stadig rasende over spillernes præstation i fredags mod verdens- og europamestrene Spanien, som vandt kampen i den hviderussiske hovedstad med hele 4-0.

- Myndighederne gjorde en ekstra indsats for at fylde stadion, og så pissede spillerne i bukserne af skræk, buldrer Lukasjenko.

Mens Hvideruslands bedste klubhold, Bate Borisov, fører sig flot frem i Europa, har landsholdet sværere ved at gøre sig gældende i den internationale konkurrence.

Før kampen mod Georgien er hviderusserne nummer sjok i VM-kvalifikationsgruppe I efter nederlag i samtlige tre første kampe.

Derfor er Lukasjenko ond i sulet på landsholdet, hvis indsats i fredagens kamp han betegner som en "uhørt skændsel".

Georgien, derimod, tabte kun 0-1 til Spanien og "kæmpede til sidste minut", konstaterer den utilfredse præsident.

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip