Lukningstruet kirke truer ministeren med sagsanlæg

Skrevet af BNB

15/05/2013
»Når kirker i nyere tid er blevet lukket, er det altid sket efter menighedsrådets indstilling. Solbjerg Kirkes menighedsråd har sagt nej til en lukning. Derfor mener vi ikke, at kirkeministeren har hjemmel til at træffe den beslutning,« siger kirkens advokat, Karoly Németh, til Kristeligt Dagblad og henviser blandt andet til, at Solbjerg Kirke er selvejende uden aftaler med hverken Kirkefondet eller staten. Kirkeretsekspert dr.jur. Ditlev Tamm mener dog ikke, at Solbjerg Kirke har en sag. »I en luthersk kirke er staten ramme om organisationen, og derfor har kirkeministeren efter min mening beføjelse til at foretage en tilpasning af strukturen i for eksempel København ved at tage kirker ud af brug. Det er en beslutning af hensyn til hele folkekirkens situation, og menighedsrådene må acceptere, at sådanne beslutninger træffes ud fra overordnede overvejelser. En domstol vil nok bestræbe sig på at sige mindst muligt, fordi den anerkender, at der i folkekirken er en tradition for, at mange beslutninger træffes uden grundlag i en lov, men af administrative myndigheder på grundlag af en kompetence, der rækker tilbage i tiden før 1849, og som derfor ikke kræver et udtrykkeligt grundlag i en lov,« skriver Ditlev Tamm i en mail til Kristeligt Dagblad.

Mest læste i dag

»Når kirker i nyere tid er blevet lukket, er det altid sket efter menighedsrådets indstilling. Solbjerg Kirkes menighedsråd har sagt nej til en lukning. Derfor mener vi ikke, at kirkeministeren har hjemmel til at træffe den beslutning,« siger kirkens advokat, Karoly Németh, til Kristeligt Dagblad og henviser blandt andet til, at Solbjerg Kirke er selvejende uden aftaler med hverken Kirkefondet eller staten.

Kirkeretsekspert dr.jur. Ditlev Tamm mener dog ikke, at Solbjerg Kirke har en sag.

»I en luthersk kirke er staten ramme om organisationen, og derfor har kirkeministeren efter min mening beføjelse til at foretage en tilpasning af strukturen i for eksempel København ved at tage kirker ud af brug. Det er en beslutning af hensyn til hele folkekirkens situation, og menighedsrådene må acceptere, at sådanne beslutninger træffes ud fra overordnede overvejelser. En domstol vil nok bestræbe sig på at sige mindst muligt, fordi den anerkender, at der i folkekirken er en tradition for, at mange beslutninger træffes uden grundlag i en lov, men af administrative myndigheder på grundlag af en kompetence, der rækker tilbage i tiden før 1849, og som derfor ikke kræver et udtrykkeligt grundlag i en lov,« skriver Ditlev Tamm i en mail til Kristeligt Dagblad.