Lukningstruet museum var advaret på forhånd

Ministeren afviste desuden en varig bevillingsforøgelse på seks millioner kroner årligt, som museet allerede på det tidspunkt bad om, ligesom Kulturministeriet i de efterfølgende år afviste at imødekomme museets ønske om øgede driftsmidler.

Tre gange efterkom ministeriet dog ønsket, så staten støtter med knap 8,4 millioner i år. Men det er slet ikke nok til at kunne drive museet, der ifølge Politiken mangler 4,5 millioner kroner i år for at nå driftsbudgettet og otte millioner kroner for næste år.

»Vi vurderede i 2008, at der var en god chance for, at museet kunne nå at finde pengene, inden byggeriet stod færdigt,« siger bygherre for museet Dan Pode Poulsen, formand for Maritim Museums Byg, til Politiken og tilføjer, at han fortsat har tiltro til, at museet får lavet en plan, så det kan drives fremover.

Ifølge Jørn Langsted, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i dansk kulturpolitik, burde museet have standset op og indset, at der ikke var grundlag nok til at gå i gang.

Museet, der har kostet et trecifret millionbeløb, risikerer nu at måtte dreje nøglen om kort tid efter åbningen 29. juni.

Dagens Gossip