Luksusfælden: Familie fra Varde ødsler 20.000 kroner væk hver måned

I aftenens Luksusfælden på TV3 kan du møde Pernille på 48 år og Carsten på 46 år fra Varde. De har kendt hinanden i snart 17 år. De har begge gode jobs og en årsindkomst efter skat på over 500.000 kroner. Sammen har de to drenge på 13 og 14 år, fire hunde og to biler.

Men bag idyllen gemmer der sig et økonomisk sort hul, som kun vokser dag for dag for den lille familie. Da parret får den hårde sandhed at vide om deres vilde forbrug, bliver det for meget for Pernille, der løber grædende ud af rummet.

Luksusfælden: Gældsramt mand drikker mælk for 3500 kr om måneden

Parret købte for tre år siden et ældre parcelhus. Men på grund af Pernilles trang til shopping og sjov og ballade har familien ødslet mere end 20.000 kroner bort hver måned til forbrug, og der er derfor ikke råd til at spare op og renovere på huset.

Samtidig har Carsten haft dårlige tænder i flere år, men har ikke følt, at han har haft råd til at gå til tandlægen. Han bekymrer sig dagligt og sover dårligt om natten på grund af den kaotiske økonomi. Han største ønske er at spare op, så familien igen kan få et stabilt liv.

Eksperterne i Luksusfælden vil nu stille parret stolen for døren. For der skal handles, så økonomien kan komme på ret kurs og Carsten kan blive en glad mand igen. Men det kræver at parret finder ud af, om de vil det samme i fremtiden og især Pernille skal ofre sig, så der bliver frigivet nogle midler til familiens fælles økonomi og opsparing.

Rekord i Luksusfælden: Bruger 18.500 for meget om måneden

Det er på et hængende hår at Luksusfældens eksperter, Jan og Sara ankommer, for det skal snart vise sig, at der venter parret flere store udgifter i fremtiden, end de lige havde regnet med.

Se Luksusfælden i aften klokken 20 på TV3.

Se klip fra aftenens afsnit nedenunder...

Dagens Gossip