Lund, Loft og Arnfeldt er i politiets søgelys

Efter at Skattesagskommissionen i mere end et år har afhørt 44 vidner og gennemgået flere tusinde sider dokumenter, arbejder efterforskerne fortsat ud fra en tese om, at en af skattesagens hovedpersoner også står bag lækagen, oplyser Københavns Politi.

I 2011 oplyste politiet, at der eksisterede et personsammenfald mellem, hvem efterforskerne havde mistænkt for at ville påvirke Thornings skatteafgørelse, og hvem der stod bag lækagen af skatteafgørelsen til BT.

»Det er den samme holdning, vi har i dag. Der er efter vores opfattelse en sammenhæng,« siger Dorit Borgaard, advokaturchef ved Københavns Politi.

I december 2011 udtalte Københavns tidligere politidirektør Johan Reimann, at efterforskningen havde afsløret »en tæt sammenhæng mellem skattesagens forløb og videregivelsen af de fortrolige oplysninger.« Især Lund Poulsen, Arnfeldt og Loft er under mistanke for at forsøge at påvirke eller ændre udfaldet af Thornings skattesag.«Det er den samme personkreds, de samme møder og samme begivenheder, der har tiltrukket sig vores opmærksomhed, når vi ser på, hvem der muligvis har forsøgt at påvirke sagen, og hvem der muligvis har lækket afgørelsen,« forklarede politidirektøren.

Advokaturchef Dorit Borgaard vil ikke gå i detaljer med, hvordan ordensmagten er kommet frem til denne kobling mellem påvirkning og læk, men fastholder, at det er tilfældet.

Skattesagskommissionen er nedsat for både at undersøge lækagen, og om nogen forsøgte at påvirke Thornings afgørelse. Men sideløbende efterforsker Københavns Politi – i hvert fald formelt også lækagen.

Kommissionen har klarlagt, at netop Lund Poulsen, Arnfeldt og Loft interesserede sig meget for Thornings skattesag, og at Peter Lofts interesse var så påfaldende, at den måtte skjules for Folketingets Ombudsmand. Men der er ikke dukket et afgørende bevis op på, at folk i Skat for eksempel fik ordre på at ramme Thorning. Derfor er lækagesporet væsentligt. Bliver det nogensinde afdækket, at Lund Poulsen, Arnfeldt eller Loft stod bag lækken til BT op til folketingsvalget i 2011, vil spørgsmålet om magtmisbrug naturligvis stå i et andet lys.

I september 2012 sigtede politiet tidligere spindoktor Peter Arnfeldt for ugerningen. Han er fortsat sigtet, selv om ingen vidneudsagn eller dokumenter i kommissionen har styrket mistanken mod ham, og selv om politiets arbejde stort set er sat i bero. Konfronteret med, hvordan politiet egentlig kan forsvare at opretholde sigtelsen, svarer advokaturchef Dorit Borgaard:

»Vi har haft grundlag for sigtelsen. Vi afventer færdiggørelsen af afhøringerne i kommissionen, og så tager vi stilling til, hvad der skal ske med sigtelsen.«

Hun vil ikke kommentere, hvorfor kun Arnfeldt er sigtet, når Lund Poulsen og Loft åbenbart også er i søgelyset.

Adskillige eksperter har advaret imod, at man lavede en parallelefterforskning mellem politi og kommission. I stedet burde man lade kommissionen undersøge påvirkning og lade politiet undersøge læk, lød argumentet fra jurakyndige, som har henvist til, at kommissionen blev sat til at udføre efterforskning.

Arnfeldt har været så irriteret over sit juridiske limbo – at politiet afventer kommissionens høringer, men opretholder sigtelsen – at han har truet med at udeblive fra genafhøringen i kommissionen, hvis han skulle tale om læk. Kommissionen er nu gået med til, at han møder frem uden at blive spurgt til lækagen, forklarer Arnfeldt. Han forstår ikke, at man må opretholde en sigtelse uden at foretage aktiv efterforskning.

»Jeg vil ikke tale læk med kommissionen og dermed give politiet flere undskyldninger for at træde på mine grundlæggende rettigheder,« siger Peter Arnfeldt.

Historien om lækagen er lang og kringlet, men forløber noget forenklet således:

Sommeren 2010 frikendte Skat Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock for skattespekulation. Via sin skatterådgiver Frode Holm gav Thorning offentligheden indtryk af, at hun ville offentliggøre den ni sider lange afgørelse, men ændrede holdning efter råd fra sine rådgivere, som især frygtede en sammenligning mellem Thorning-Kinnocks frifindelse og andre skatteramte borgere. Nøjagtigt det, der senere skete, da afgørelsen blev offentlig, blandt andet sammenligningen med topmodellen Camilla Vest Nielsens skattesag.

Adskillige medier gik i sensommeren 2010 på jagt efter, hvad Thorning mon dækkede over i afgørelsen, og et år senere, få dage før folketingsvalget i september 2011, kunne BT fortælle, at Thorning i seks år uberettiget havde modtaget Kinnocks fradrag. Forholdet var dog forældet og Skats egen fejl.

Vi ved i dag, at BT begyndte at arbejde på historien lige omkring 19. august 2011 – nøjagtig én uge før folketingsvalget blev udskrevet – og at det var redaktionschef Simon Andersen, som havde afgørelsen med ind på redaktionen. Vi ved også, at BT arbejdede med sporet om, hvorvidt rygtet om Stephen Kinnocks homoseksualitet havde betydning for skattesagen. Et spor, som avisen også kendte, men ikke kunne dokumentere og derfor undlod at omtale.

Senere i 2011 opstod debatten om, hvorvidt Skatteministeriet og Venstre havde været for tæt på Skat København og Thornings afgørelse, og i december 2011 hævdede Ekstra Bladet, at Peter Arnfeldt havde været klar til at lække afgørelsen til avisen. Mellem linjerne: Var han forhandlingsivrig over for Ekstra Bladet, stod han nok også bag lækagen til BT.

Da Ekstra Bladet skulle vidne i kommissionen, havde avisen imidlertid ingen dokumentation. Avisens medarbejder fastholdt, at der havde været et forhandlingsforløb over nogle dage i efteråret 2010, men man fik i højere grad indtryk af, at avisen havde jagtet Arnfeldt, end at Arnfeldt havde rakt ud efter avisen. Faktisk kan Ekstra Bladets vidneudsagn ende som en ren tilståelsessag, fordi avisen ved at presse Arnfeldt kan have gjort sig medskyldig i et forhandlingsforløb om en ulovlig lækage. Advokaturchef Dorit Borgaard oplyser, at det endnu ikke er afklaret, om Ekstra Bladet bliver sigtet for dette forhold. Til gengæld blev Arnfeldt sigtet lige efter afhøringerne i kommissionen. Det skete blandt andet for at imødegå en eventuel forældelsesfrist, erfarer Berlingske.

Arnfeldt er sigtet efter en paragraf om videregivelse af fortrolige oplysninger med fem års forældelsesfrist, men bliver han teoretisk set dømt efter en mildere paragraf, vil politiet ikke risikere, at sagen smuldrer. BT vil intet sige om sin kilde, og kommissionen har besluttet, at den heller ikke vil pålægge avisen det.

Under afhøringerne i kommissionen er det kommet frem, at mere end 20 skattemedarbejdere har haft adgang til Thornings afgørelse, blandt andet fordi afgørelsen blev sendt igennem et særligt VIP-system i Skat.

Er der tale om, at en menig skattemedarbejder har lækket afgørelsen i forargelse over, at Thorning uberettiget fik et fradrag, vil billedet af lækagen naturligvis ændre sig, fordi der så snarere vil være tale om en klassisk whistleblower-situation. Men lige nu tyder intet på, at politiet eller kommissionen endegyldigt opklarer lækken. Spørgsmålet er også, om en kommission overhovedet er egnet til at opklare lækager.

Og man kan få det indtryk, at læksager med dybe forgreninger ind på Christiansborg og landets mediehuse heller ikke er ordensmagtens favoritsager. I hvert fald må man håbe, at politiets generelle arbejde går bedre end arbejdet med afhøringsrapporterne i lækagesagen. Nærmest samtlige vidner i skattesagskommissionen har nægtet, at de har udtalt sig, som de er refereret i politirapporterne.

Skattesagen sender associationer i retning af en anden lækagesag. I 2010 blev tidligere spindoktor i Forsvarsministeriet Jacob Winther sigtet for at have lækket oplysninger om jægersoldaternes udsendelse til Irak. Der blev aldrig rejst sag mod Winther, men denne sag udløste også hed debat om, hvornår en kilde er whistleblower eller magtmisbruger og udstillede også, at højpolitiske læksager kan være vanskelige at håndtere – for medier og for efterforskere. Sagen affødte i øvrigt en principiel afgørelse i Højesteret om mediernes ret til at beskytte kilder.

Kommissionsformand, landsdommer Lars E. Andersen, vil ikke sætte ord på, hvad skattesagskommissionen egentlig har afdækket om Thornings lækage.

»Det vil være at foretage bevisvurdering,« siger han.

Er en kommission egnet til at opklare lækager?

»Det har været Justitsministeriets opfattelse, at det ikke gav problemer, at både en undersøgelseskommission og politiet undersøgte lækagen.

Er det hensigtsmæssigt med denne konstruktion?

»Det vil jeg ikke kommentere,« siger Lars E. Andersen.

Man kan måske undre sig over, hvorfor politiet ikke bare har hentet teledata på de mistænkte, når kredsen af hovedmistænkte er begrænset, og kredsen af mulige modtagere på BT er stærkt begrænset. Al teletrafik – SMSer, mobilopkald, e-mails, masteoplysninger med videre – i dagene op til 19. august 2011 kunne muligvis give et praj om, hvad der var sket. Men retsplejeloven foreskriver, at der som udgangspunkt skal være tale om en strafferamme på seks år, før lovens lange arm må dykke ned i teledata, og den paragraf, Arnfeldt er sigtet efter, tilhører ikke de undtagelsesparagraffer, som retsplejeloven opremser.

»Vi kan ikke få en dommerkendelse. Vi har brugt kræfter på teleoplysninger og kan ikke komme videre den vej,« siger advokaturchef Dorit Borgaard.

Teleoplysninger reguleret i den såkaldte logningsbekendtgørelse vil under alle omstændigheder være forældede, fordi de kun lagres i ét år. Til gengæld lagres der generelle telefon- og mobildata i op til fem år til såkaldt bogføring.

Berlingske har spurgt Lund Poulsen, Arnfeldt og Loft, om de vil offentliggøre disse data for at eliminere mistanken mod dem. Peter Arnfeldt oplyser, at han allerede har givet sit samtykke til, at politiet fik adgang til hans teledata.

»Det skete på egen opfordring og var vildt grænseoverskridende, for de kunne se alt om mig, også om private forhold. Få måneder efter fik jeg at vide, at politiet alligevel ikke ville bruge oplysningerne,« siger Arnfeldt.

Arnfeldt vil ikke give Berlingske adgang til teleoplysningerne. Han kalder det »tilstrækkeligt«, at politiet har haft muligheden.

Dorit Borgaard har fået oplyst, at der kan være forskel på, hvilke oplysninger man får med en dommerkendelse og et samtykke, men vil ikke kommentere, om man overhovedet indhentede Arnfeldts teledata, eller hvorfor man ikke brugte dem.

Den hjemsendte departementschef Peter Loft kan ikke erindre, at politiet har bedt ham om teledata.

Vil du udlevere teledata til Berlingske over al din kommunikation op til den 19. august 2011?

»Mit umiddelbare svar er ja. Jeg har intet at skjule. Men jeg har ikke rådført mig med min advokat,« siger Peter Loft.

Troels Lund Poulsen skriver til Berlingske:

»Jeg betragter Skattesagskommissionen som det rette sted at få belyst denne sag i sin helhed, og jeg har derfor fra Skattesagskommissionens start gjort det klart, at jeg vil besvare alle de spørgsmål, som Skattesagskommissionen måtte have til mig. Jeg vil gerne igen slå fast, som jeg også allerede har svaret Skattesagskommissionen i oktober 2012 i forbindelse med min udspørgning, at jeg ikke har lækket skatteafgørelsen.«

BTs chefredaktør Olav Skaaning Andersen har læst denne artikel og siger, at han »ikke kan bekræfte Berlingskes fremstilling af BTs rolle i sagen«. Derudover har han ingen kommentarer.

Peter Arnfeldt skulle have været genafhørt af Skattesagskommissionen tirsdag, men afhøringen er på grund af sygdom blevet udskudt i to uger. Derefter skal også Peter Loft og Troels Lund Poulsen genafhøres.

Dagens Gossip