Lundbeck ser lidt lysere på hele 2013

Den lille opjustering kommer efter årets første seks måneder, hvor Lundbeck har solgt 48 procent mere inden for kategorien "nye produkter", herunder bl. a. Xenazine, Sabril og Lexapro, i forhold til samme periode sidste år - fra 947 mio. kroner i første halvår 2012 til 1.402 mio. kroner i første halvår 2013.

Samtidig har selskabet øget salget af lykkepillen Cipralex med fire procent, hvilket betyder et salg på 3.048 mio. kroner i første halvår mod 2.927 mio. kroner i samme periode året før.

»Jeg er yderst tilfreds med Lundbecks overordnede resultat i 1. halvår og især med den fortsat høje vækst i salget af vores nye produkter, hvilket for os til at øge vores forventninger til helåret og bekræfter, at den langsigtede strategi for Lundbeck er på rette kurs,« siger Lundbecks koncernchef Ulf Wiinberg i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.Stigninger pr. halvår - fald pr. kvartal

Samlet omsatte Lundbeck for 8.112 mio. kroner i årets første seks måneder, hvilket svarer til en stigning på 11 procent i forhold til samme periode sidste år, mens resultatet før skat steg fra 744 mio. kroner til 974 mio. kroner for det første halvår. På kvartalsniveau faldt omsætningen dog en anelse fra 3.562 mio. kroner i andet kvartal sidste år til 3.536 mio. kroner i samme periode i år, ligesom resultat før skat også faldt fra et underskud på 118 mio. kroner i andet kvartal 2012 til et underskud på 550 mio. kroner i andet kvartal i år.

Overordnet faldt periodens resultat ligeledes fra et underskud på 85 mio. kroner i andet kvartal 2012 til et underskud på 502 mio. kroner i samme kvartal i år.

Dagens Gossip