Torsdag vandt David Cameron og hans konservative parti en overlegen sejr i det britiske parlaments underhus og satte sig på 331 af de 650 mandater.
Sejren er ensbetydende med, at EU nu er nødt til at forholde sig til Camerons løfte om senest i 2017 at afholde folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU.
Siger briterne nej, vil det ifølge prorektor for Københavns Universitet og ekspert i EU-forhold, Lykke Friis, betyde ændringer for EU og Europa.
- EU vil være anderledes uden Storbritannien, og unionen vil fylde knapt så meget i verdensbilledet, siger Friis.
- Storbritannien er medlem af FN's Sikkerhedsråd, har sammen med Frankrig EU's største forsvarsbudget og har generelt gjort meget for frihandel, så EU vil gå langt for at beholde briterne i unionen.
- Men der er også grænser. Stiller Storbritannien urimelige krav i forhold til en egenmodel, så vil andre lande jo have det samme, og så kan man have åbnet Pandoras Æske, siger hun.
Cameron ønsker forandringer i forhold til det britiske medlemskab af EU, hvis han skal anbefale sit folk at stemme ja til at forblive medlem af unionen og har bedt om traktatændringer, som skal gælde specifikt for Storbritannien.
Det er ifølge Lykke Friis ikke en realistisk mulighed.
- Det er realistisk, at man finder på nogle løsninger, hvor man ændrer direktiver, som så kommer til at gælde for alle medlemslande, men vil Storbritannien for eksempel stå udenfor arbejdskraftens frie bevægelighed, så kommer det aldrig til at ske, siger hun.
Under alle omstændigheder ser det ud til, at David Cameron bliver den premierminister, der én gang for alle viser, hvor Storbritannien står i forhold til EU.
- Cameron går efter at blive den premierminister, der lukker diskussionen om, hvorvidt briterne vil være medlem af EU eller ej, men kan han ikke få en aftale, så kan han også blive den premierminister, der får Storbritannien ud af EU. Det er højt spil, siger Friis.
/ritzau/
