Lykkelige Thomas Skov: Jeg skal giftes

Skrevet af Lotte Sørensen

20/02/2014

Dagens topnyheder

Tv-værten, der blev kendt som praktikanten i Anders Lund Madsens Det Nye Talkshow, skal giftes. Det skriver den 27-årige Thomas Skov Gaardsvig på Facebook.

Hans udkårne er Emilie Bruhn, som han har været kærester med siden 2009. Hende lærte det meste af Danmark at kende, da Thomas Skov Gaardsvig og Emil Thorup udsatte sig selv for en simuleret fødsel på DR3, hvor hun var ved sin kærestes side.

Læs også: Thomas Skov dagen efter "fødslen": - Jeg gør det aldrig igen

Parret mødte hinanden på DR, da han var i praktik, og hun var assistent på DR Sporten. Siden inviterede hun ham på hans første date nogensinde.

- Efter tre år er hun stadig lige så sød og overraskende. Og så ser vi bare fucking godt ud, når vi går hånd i hånd – det gør vi virkelig! Det er, som om vi er skabt for hinanden, sagde Thomas Skov Gaardsvig i 2012 til Alt for Damerne.

- Emilie formår at holde mig nede. Hun har en slags kækhedsfortynder, så jeg når at tænke, "okay, jeg skal måske også tage den lidt med ro, så er jeg heller ikke smartere"... og det er nok meget sundt, lød det i samme interview.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med