Lynges afskedssalut mod FCK: Usportsligt og unfair

Det fik Lynge Jakobsen, der med AaB var i Aarhus for at holde fast i chancen for at hente bronzemedaljer, til at snakke om klubbernes moralske forpligtelse til at sende det bedste hold på banen. Randers hentede nemlig endegyldigt bronzemedaljerne med den sene 1-0-sejr over reserveramte FCK.

- Jeg har ikke set FCK's startopstilling, men jeg har godt hørt snak om det. Jeg kan kun sige, at man har et moralkodeks i forhold til at spille turneringen færdig. Det er jo urimeligt, hvis det er en fordel at møde FCK sidst i sæsonen, det er ikke fair. Det er usportsligt, hvis man ikke spiller sæsonen færdig, og jeg vil ærlig talt sige, at det bryder jeg mig ikke om. Det havde vi i hvert fald aldrig gjort, sagde Lynge Jakobsen til tipsbladet.dk efter AaB's nederlag på 0-3 i Aarhus.

Det prellede dog af på FCK-træner Ariel Jacobs, der ifølge tipsbladet.dk senere sagde til Ritzau, at skader, karantæner og ønsket om at prøve unge spillere af i en mere presset sammenhæng var årsagen til den noget anderledes startopstilling.

 

 

Dagens Gossip