Lyngvild droppet af parti: - Det får mig ikke til at græde snot

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/07/2013

Mest læste i dag

Jim Lyngvild trækker på skulderen over, at Det Demokratiske Parti har smækket døren for ham. Partiet, med den tidligere kristendemokrat Per Ørum Jørgensen i spidsen, vil nemlig ikke have han med i flokken, efter han torsdag langede ud efter arbejdsløse på Facebook.

Men modebøssen har ikke hjertesorger over, at hans sommerflirt med partiet ikke engang varede sommeren ud.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

- NAAAAAJ!!! Oven på mit lille pip i går, har politikeren Per Ørum Jørgensen ytret, at jeg ikke længere er velkommen i hans parti... "Demokraterne" Hmmm, jeg tror ikke det får mig til at græde snot i dag, men da ærgerligt at han misforstår hvad jeg skrev. Nå, pyt, jeg overlever og slikker mine åbne Ørum-sår, skriver Jim Lyngvild i en kommentar på Facebook.

Flere kontanthjælpsmodtagere reagerede negativt på, at Lyngvild oplyste, at han ønsker et leje sin gård ved Assens ud for 11.000 kroner. De kritiserede, at de aldrig ville have råd til så høj en husleje.

Det fik den ellers så smilende modemand til at se rødt og skælde ud på Facebook, hvor han blandt andet skrev: Få fingeren ud og kom i gang som os andre der knokler.

LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild rasende over kritik ved udleje af hus 

Et ordvalgt, som altså ikke harmonerede med Det Demokratiske Partis værdi, og fik Per Ørum Jørgensen til at stoppe dialogen med Lyngvild.

Det var under Folkemødet på Bornholm, at Jim Lyngvild pludselig luftede, at han overvejede at droppe modebranchen til fordel for politik.

Siden har både det nystiftede demokratiske parti og Dansk Folkeparti flirtet med designeren. Men det blev kun en ganske kort sommerflirt mellem Lyngvild og Ørum.

KLIK HER FOR AT SE BILLEDERNE AF JIM LYNGVILDS GÅRD: