Lysene på juletræet ser hyggelige ud - men se så, hvad der sker 10 sekunder inde i videoen

December er højsæson for brandfare. Der er levende lys, elektriske pærer, træ og juledekorationer indendørs, en sovs der skal passes og meget andet.

Sidste år bragte Dagens.dk en række gode råd til, hvordan man undgår at brænde hjemmet ned i julen. Dem vil vi gerne give igen for en god ordens skyld.

Skulle du tvivle på alvoren, så se, hvor hurtigt det kan gå i videoen nederst.

1. Gå ikke fra et rum med levende lys.

2. Lav din juledekoration sådan, at lyset kan brænde helt ned, uden at antænde gran eller pynt.

3. Brug staniolmanchetter til lysene på dekorationen og træet.

4. Hvis du har dyr, så hold lysene langt væk fra de firbenede. Pas også på, at ilden ikke kan få fat i gardiner eller lignende.

5. Luk lågen til brændeovnen - der springer nemt gløder ud, som kan antænde tæpper, aviser eller din kat.

6. Sluk komfuret, når sovsen er klar. Der er gang i mange kogeplader, og man skal holde tungen lige i munden, når julemiddagen skal laves. En tændt kogeplade kan få viskestykket til at gå op i flammer og så har vi balladen.

7. Lad juletræet bo udenfor så længe som muligt. Friske juletræer er mindst brandfarlige. Når du tager det ind, så sæt det ordentlig fast i en juletræsfod, som du eventuelt kan fylde med vand.

8. Tjek din røgalarm. Alt for mange danskere har ikke investeret i en røgalarm. Det er ærgerligt, fordi de redder liv. Hvis du ikke allerede har en, så få en købt og monteret korrekt. Test om den virker.

Fra 2004 har det været et lovkrav, at der installeres røgalarmer i nye boliger, men kravet gælder ikke for eksisterende boliger. Derfor er det nu alligevel en god idé.

Så går det forhåbentligt ikke lige så galt som i videoen nedenfor.

Dagens Gossip