Folketingsvalgkampens store tema har været, om det kan betale sig at arbejde i Danmark.
De fleste er enige om, at det skal det kunne - men der er uenighed om, hvorvidt det allerede kan betale sig.
Ifølge forskning på området betyder størrelsen på velfærdsydelser ikke så meget for lysten til at tage et arbejde. Det skriver Videnskab.dk.
En ny norsk undersøgelse lavet i 18 europæiske lande viser, at lysten til at arbejde er størst i de lande, hvor staten giver flest penge i velfærdsydelser.
Norge ligger helt i top med flest penge til ydelser og arbejdslyst, mens Danmark er på en tredjeplads. Undersøgelsens konklusion er, at høje velfærdsydelser ikke fjerner lysten til at tage et job. Det forklarer postdoc i sociologi ved Høgskolen i Oslo og Akershus, som er hovedforfatter til forskningsstudiet.
- Vi kan med vores undersøgelse ikke afgøre, om det er de høje velfærdsydelser, der ligefrem skaber arbejdsmotivationen. Men når man sammenholder vores resultat med tidligere forskning, kan vi konkludere, at den generøse velfærdsstat i hvert fald ikke udgør en trussel for lysten til at arbejde. For eksempel har arbejdsmotivationen i Norge været stabil, på trods, at vi har haft en generøs velfærdsstat i flere årtier, siger Kjetil A. van der Wel.
Forskere har længe vidst, at folk i den arbejdsdygtige alder i norden ligger i top i forhold til arbejdslyst. Det er ikke pengene, der er drivkraften bag lysten.
- Undersøgelsen er en systematisering af, hvad vi ved fra andre undersøgelser. Danskere og folk i Norden vil generelt gerne arbejde, selvom de har mulighed for at få en relativ høj velfærdsydelse. Det økonomiske incitament har kun lille betydning for at få folk i arbejde, og det lader slet ikke til at have nogen virkning på langtidsledige og folk, der står svagt på arbejdsmarkedet, siger Jørgen Goul Andersen, som er professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.
Ifølge ham har det ingen eller ringe effekt at sænke ydelserne for langtidsledige eller folk med svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
Læs også: Dovne Robert er blevet selvstændig: Har ikke fået kontanthjælp i to år
I den norske undersøgelse spurgte man 19.000 tilfældigt udvalgte borgere fra 18 europæiske lande, om de stadig ville have et job, selvom de ikke behøvede pengene.
Resultatet viste, at der er en generel sammenhæng mellem, hvor meget et land udbetaler til arbejdsløse og syge, og med hvor stor sandsynlighed, borgerne svarede ja til, at de ville have et arbejde, selvom de ikke havde brug for pengene.
Derudover viste studiet, at Norge, Holland og Danmark ligger i toppen. 80 procent af nordmændene svarer, at de ville have et job, selvom de ikke behøvede penge. I Holland er det 76 procent og i Danmark 74 procent.
Til gengæld havde de adspurgte i Tjekkiet, Slovenien og Estland - som har de mindste ydelser iblandt de 18 lande - den mindste lyst til at arbejde. Her lå tallene på 23, 36 og 40 procent af folk, som gerne ville gå på job, uden at have behov for pengene.
Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:
