Lyttemøde skal afklare Koldings behov for en whistleblower-ordning

Flere undersøgelser viser, at offentligt ansatte ikke tør bruge deres ytringsfrihed, fordi de er bange for at miste deres job. Regeringen har netop nedsat et udvalg, som skal afklare, hvordan man sikrer offentligt ansattes ytringsfrihed bedre – men Hans Holmer mener, Kolding skal rykke på den dagsorden før:

- Jeg mener, at vi i Kolding kommune skal gå foran som et godt eksempel og lave en ordning allerede nu, da der er et åbenlyst behov for at sikre de offentligt ansatte en bedre ansættelsesretlig beskyttelse, når de ytrer sig offentligt om forholdene på deres arbejdsplads, siger han.

Hans Holmer har derfor inviteret til et lyttemøde med byens fagforeninger om offentligt ansattes ytringsfrihed. Med et lyttemøde har han ganske usædvanligt besluttet sig for at ”have meget lille mund og meget store ører,” for planen er, at fagforeningerne skal fortælle om deres tanker i den forbindelse.

Mødet er på torsdag klokken 10-12 i SF´s lokaler på Carls Plougsvej i Kolding.

Dagens Gossip