Lyver dit barn? Så er der rigtig godt nyt

Skrevet af Ane Sørensen

24/05/2016

Dagens topnyheder

Hvis du har taget dit barn i at lyve for dig, så skal du ikke fortvivle. Det er nemlig et godt tegn, hvis dit barn sommetider omgås sandheden.

Det mener Kang Lee, som er professor i psykologi hos canadiske University of Toronto:

- Det at lyve er en naturlig del af børns udvikling. Faktisk lyver omkring 30 procent af børnene på to år og efter 4 års-alderen lyver mere end 80 procent af alle børn, siger Kang Lee i et afsnit af de populære web-foredrag TED Talk.

Læs mere: Det er ikke kun skidt: Børn der lyver er klogere

Det skriver Videnskab.dk.

Kang Lee fortæller, at der to træk, som er afgørende for, om du er en dygtig løgner - tankelæsning og selvkontrol.

Det er lettere at lyve for en person, hvis du ved, at han eller hun ikke har den samme viden om den givne situation, som du har.

Og hvis du kan holde masken, mens du fortæller en løgn, er det lettere for dig at skjule, at du ikke fortæller sandheden.

Læs mere: 10 løgne forældre fortæller deres små børn

Hvis barnet mestrer disse to træk, er det ifølge Kang Lee positivt.

- De børn, der er dygtige til tankelæsning og har en bedre selvkontrol, er bedre til at lyve, men disse to funktioner er også vigtige for vores generelle funktion i samfundet, siger Kang Lee.

Læs mere: Denne aldersgruppe er de største løgnere

- Hvis man er knapt så dygtig til at håndtere disse to faktorer, kan det være kædet sammen med ADHD og autisme. Så hvis din to-årige pludselig stikker dig en løgn, skal du ikke være bange, men derimod fejre det, for det viser, at dit barn har taget et vigtigt skridt op ad udviklingsstigen, tilføjer han.

Du kan se hele afsnittet af TED Talks lige her.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: