Må du tænde dit eget bål i haven?

Skrevet af Aller Media

23/06/2014

Dagens topnyheder

Linda Østergaard, ISABELLAS/NewsDesk Aller Media

Traditionen tro sender vi i aften hekse til Bloksbjerg med midsommervise og bål. Bålets varme og gnistrende lyshav er hyggeligt, men må du overhovedet tænde bål i en have i byen?

LÆS OGSÅ: Sådan bliver sankthans-vejret

Det korte svar er ja. Men der er nogle retningslinjer, du skal følge, så du ikke generer dine naboer og kommer galt afsted.

- Selvom du bor i byen og har en lille villahave, kan du sagtens lave bål. Du skal bare huske, at bålstedet ikke må være større end 120 cm i diameter, og så skal der være mindst 10 meter til nærmeste bygninger, siger miljøsagsbehandler Karen Bjørnskov Petersen fra By- og Udviklingsforvaltningen. Hun forklarer videre, at et bål ikke må være til væsentlig ulempe for omgivelserne.

Laver du bål i haven? Få opskriften på de lækreste snobrød 

Brug tørt brænde og sund fornuft

Har du fået lyst til at invitere familien eller naboer til midsommerbål i haven, er der lidt flere huskeregler. Du må nemlig kun bruge tørt og rent brænde – det er det samme, som du bruger i brændeovnen.
Når det er så vigtigt, at du kun bruger tørt og rent brænde, er det for at minimere røgudvikling. På den måde kommer der færre sundhedsskadelige partikler, som findes i røg, siger Karen Bjørnskov Petersen.

Hvilke blomster er nemmeste at passe i haven? 

Ifølge Beredskabsstyrelsen er det også vigtigt at være opmærksom på dine nærmeste omgivelser. Hvis du er nabo til særligt antændelige omgivelser f.eks. en skov eller stråtækte tage, bliver sikkerhedskravene yderligere skærpet. Så for at sikre en hyggelig og festlig sankthansaften anbefaler Beredskabsstyrelsen, at du bruger din sunde fornuftigt, og hele tiden holder øje med bålet.

LÆS OGSÅ: Derfor fejrer vi sankthans