Må ikke få bacon på VISA-kort: Kan støde andre kulturer

Det er Jakob S., der har spurgt Nets, om han kan få et billede af bacon på sit kreditkort.

Nærmere bestemt er det et et foto af sprødstegt bacon, som han gerne vil have til at pryde sit VISA-kort.

Men bliver pure afvist af den danske kortudbyder, skriver eb.dk.

LÆS OGSÅ: Namme-nam: Nu kan du få barbercreme med bacon-duft

- Kortet må ikke indeholde anstødelige eller provokerende billeder eller religiøse, racistiske eller politiske budskaber/personer i form af billeder, symboler eller grafik (f.eks. militær, jagt, voldelige situationer, kampsport m.v.). Det valgte kortdesign kan virke anstødelig på andre kulturer internationalt. Risikoen er f.eks., at du får inddraget dit kort, lyder det i afslaget fra Nets, der står for udstedelsen af betalingskort.

Og pressechef Søren Winge hos Nets uddyber svaret til Jakob S., der altså må finde et andet motiv end bacon.

- Visa/Dankortet kan bruges på 22 millioner forretningssteder verden over, og det er vores opgave at sikre, at det ikke i nogen kulturer og lande kan virke anstødeligt eller provokerende, hvad der er afbilledet på kortet – også af hensyn til at beskytte kortholder selv i betalingssituationen.

LÆS OGSÅ: Elever blev hjemme fra lejrskole: Havde udsigt til halal-mad

- Derfor anlægger vi generelt en lidt forsigtig linje, så kortholder selv ikke risikerer at blive bragt i forlegenhed.

Hvad mener du? Er det stødende med et billede af bacon på et betalingskort?

Dagens Gossip