Måling: Jesper Petersens exit svækker SF

Det mener 55 procent af danskerne i en meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2, skriver pol.dk.

Kun fem procent af danskerne svarer i målingen, at det styrker SF, at den tidligere politiske ordfører forlader partiet, mens 25 procent svarer hverken eller.

Jesper Petersen meddelte tirsdag aften, at han havde forladt SF og i stedet meldt sig ind i Socialdemokraterne.

Onsdag blev han af en enig S-folketingsgruppe indlemmet i partiet på et gruppemøde.

Jesper Petersen har fået følgeskab af europaparlamentariker Emilie Turunen og tidligere folketingsmedlem for SF Nanna Westerby, der også har meldt sig ud af SF og ind i Socialdemokratiet.

Som årsag til skiftet peger de tre unge profiler på, at SF har svært ved at håndtere magten som regeringsparti.

»SF ikke befinder sig godt med magtens åg« og »Vi vil ikke være jomfruelige i forholdet til magt, ansvar og lederskab«, skrev de tre afhoppere blandt andet i en kronik i Politiken.

Dagens Gossip