Måling: Konservative ser ud til at vinde britisk valg

Premierminister David Cameron ser ud til at have sikret sig fem år mere som Storbritanniens leder.

Hans parti, De Konservative, ser ud til at få 316 mandater i det britiske parlamentsvalg og opnår dermed ikke absolut flertal. Labour får 239 mandater ifølge den første valgstedsmåling.

Resultatet er dog ikke endeligt.

Flere meningsmålinger har vist, at der ville blive dødt løb mellem de to store partier, som har siddet på magten i Storbritannien gennem de seneste mange år.

Et nogenlunde sikkert resultat ventes fredag morgen, mens det officielle resultat først er klar fredag eftermiddag.

Så sent som onsdag aften viste meningsmålinger, at de to store partier fortsat havde omtrent lige stor vælgeropbakning.

/ritzau/

Dagens Gossip