Måling: Nationalkonservative vinder valget i Polen

Skrevet af admin

25/10/2015

Dagens topnyheder

Det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti (PiS) får 39,1 procent af stemmerne ved Polens parlamentsvalg, viser valgstedsmåling fra Ipsos, efter stemmestederne er lukket klokken 21.00.

Premierminister Ewa Kopacz fra den liberale Borgerplatform (PO) erkender nederlag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig erklærer lederen for PiS, Jaroslaw Kaczynski, sit parti som sejrherre ved søndagens valg.

Valgstedsmålingen bekræfter den tendens, som alle meningsmålinger har vist op til valget.

/ritzau/