Parallelaftale. Det er navnet for den type international aftale, som sikrer, at Norge, Island og Schweiz kan være med i det internationale politiarbejde Europol, der bekæmper grænseoverskridende kriminalitet på tværs af EU-landene.
64 procent af danskerne er helt enige eller delvis enige i, at Danmark skal deltage i en lignende aftale.
Det viser en Gallup-undersøgelse med 1091 adspurgte. Den er udarbejdet for EU-tænketanken Ny Agenda og det EU-skeptiske alliance EU-Demokraterne, der blandt andet tæller Folkebevægelsen mod EU.
Danskerne skal senest i førte kvartal 2016 til folkeafstemning om at skifte retsforbeholdet ud med en tilvalgsordning, hvor Danmark selv bestemmer, hvilke retsområder i EU man vil være med til.
Siger danskerne nej, betyder retsforbeholdet, at Danmark ikke længere kan være med i Europol.
Derfor ærgrer det politisk forsker og EU-modstander Drude Dahlerup, der også sidder i Ny Agendas bestyrelse, at danskerne ikke får mulighed for at gå samme vej som for eksempel Norge.
- Politikerne har skubbet spørgsmålet om Europol foran sig. Det er blevet et spørgsmål, om man går ind for samarbejde og bekæmpelse af kriminalitet. Selvfølgelig skal man samarbejde om at bekæmpe kriminaliteten, men det kan man også gøre på andre måder.
- Debatten har været unuanceret og populistisk, og denne undersøgelse viser, at der er et flertal for at finde en anden løsning end at afgive suverænitet til EU på en lang række retsspørgsmål, siger Drude Dahlerup.
Et konkret spørgsmål om Europol i undersøgelsen deler vandene. 44 procent af danskerne er helt eller delvist enige i, at Danmark skal indgå i Europol, mens 34 procent er helt eller delvist uenige.
Valgforsker og ekspert i kvantitativ metode Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener ikke, at spørgsmålene er stillet på en måde, at de lægger op til et bestemt udfald. Men han advarer imod at konkludere for meget.
- Problemet er, at ikke særligt mange af danskerne er inde i EU's spidsfindigheder. De konkrete spørgsmål bliver befolkningen først klogere på i det lange løb frem mod en folkeafstemning, og flere vælgere vil flytte sig rundt mellem ja og nej inden.
- Det er ikke overraskende, at befolkningen er delt relativt fifty-fifty. Det har vi set ved samtlige folkeafstemninger om EU-spørgsmål, siger Kasper Møller Hansen.
/ritzau/
