Målløse betjente: Nygift par kørte på løbehjul på motorvejen

Skrevet af Kirstine Petersen

05/06/2015

Mest læste i dag

Adskillige opringninger fik i går ved 14-tiden politiet i Vordingborg til at rykke ud. Vidner fortalt over telefon, at de havde set to mennesker køre på løbehjul på motorvejen.

- Så to betjente i en patruljevogn begav sig af sted for at se, om de kunne finde de to personer, da det både er ulovligt og temmelig farligt at køre på løbehjul på motorvejen. Lidt efter fandt patruljen frem til parret ved afkørslen til Stensved, skriver Sydsjælland og Lolland-Falster Politi i en pressemeddelelse.

Læs også: Politiet tilkaldt: Flere hundere stive svenskere hærgede Kronborg

De to skyldige viste sig at være et ungt russisk ægtepar, der netop var blevet gift.

- De var på bryllupsrejse i Danmark, og denne dag havde de valgt at tage på sightseeing… på løbehjul, skriver politiet en smule målløse.

Parret fik en kraftig reprimande og et ønske om en fortsat god bryllupsrejse.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: