Måtte køre 50: Bilist taget med 100 kilometer i timen

58 bilister på Sjælland kan se frem til en hilsen fra politiet, efter at de i går var kørt forbi en fotovogn.

Blandt andet på Ny Vordingborgvej ved Gl. Kalvehave, hvor man højst må køre 50 km/t., og hvor fotovognen stod i aftes.

Det var der 23 ud af 126, der ikke opdagede, og to kørte så hurtigt, at de risikerer en betinget frakendelse af kørekortet, mens der er fem, som står til et klip. Højeste hastighed var 100 km/t.

Fra klokken 8.53 til 13.40 var en fotovogn på Ringstedvej i Haslev. Her er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t, men det var der 20 ud af 561, der ikke overholdt. Den højeste hastighed var 117 km/t, og det udløser formentlig et klip i kørekortet.

Mellem klokken 17.05 og 18.51 var der hastighedskontrol på Ørslevvej i Ørslev uden for Vordingvorg. Her kørte 12 ud af 185 hurtigere end de tilladte 50 km/t – højeste hastighed var 73 km/t, og det udløser formentlig et klip i kørekortet.

Mellem klokken 16.31 og 21.42 stod en fotovogn på Sakskøbingvej ved Grænge. Her må man højst køre 80 km/t, men det var der tre ud af 724, der ikke overholdt. Den højeste hastighed var 104 km/t.

Dagens Gossip

Dagens TV