Måtte opgive koncert: Rihanna sygemeldt igen

I aftes måtte sangerinden opgive at gå på scenen i Houston.

Aflysningen betød, at de næsten 20.000 fans, som skulle have oplevet hende på Toyota Center fik en slem skuffelse. Arrangøren Live Nation opfordrer dog folk til at beholde deres billetter, da Rihanna vil forsøge at gennemføre sit show på et senere tidspunkt.

R&B-stjernen indledte turnéen den 8. marts, men allerede efter den første koncert i staten New York var den gal. Hun fik halsbetændelse og måtte aflyse i Baltimore og Boston.

Efter planen spiller Rihanna i Dallas i aften og her til morgen havde American Airlines Center stadig koncerten på plakaten.

Rapperen A$AP Rocky varmer op på sangerindens »Diamond«-turné i Nordamerika og han har også været sygemeldt. Rocky måtte fornylig under dynen med influenza.

I slutningen af maj kommer Rihanna til Europa med sin turné og den 5.
juli indtager hun Orange Scene på Roskilde-festivalen.

Dagens Gossip