Machete-angreb nær Stockholm: Fire unge såret i slagsmål

Skrevet af admin

12/01/2014

Dagens topnyheder

Fire unge blev lørdag aften såret af kniv og machete under et masseslagsmål lidt nord for den svenske hovedstad, Stockholm.

I byen Märsta kom to grupperinger af unge mennesker op at toppes. En person blev sparket og slået flere gange, mens han lå ned, og der blev også brugt våben.

- De har sår efter kniv og machete, siger Fredrik Ladenstedt fra det lokale politi.

De fire kvæstede er kørt til hospitalet i en ambulance - en er hårdt såret, lyder det.

- Det var en ren slagtning, siger sygeplejerske Mark Kattan, som gav førstehjælp til de sårede, til Aftonbladet.

Ifølge vidner huggede en ung mand vildt omkring sig med en machete, skriver nyhedsbureauet NTB.

Politiet har anholdt tre personer, som mistænkes for drabsforsøg. Det drejer sig om to mænd på henholdsvis 19 og 20 år samt en 16-årig teenagedreng. Mindst en kniv er blevet beslaglagt efter masseslagsmålet.

Politiet ved endnu ikke, hvad der ligger bag aftenens uroligheder.

/ritzau/TT