Madonnas storebror bag tremmer

Skrevet af Aller

24/04/2013
Efter bataljen var den 56-årige Anthony Ciccone såret, så blodet flød og han måtte på skadestuen for at få en flænge i panden lappet sammen med ni sting. Episoden udspillede sig i Traverse City søndag, da et par betjente fik øje på Ciccone, som angiveligt var efterlyst for ulovlig indtrængen. Politifolkene forsøgte derfor at anholde ham. Madonnas storebror forskansede sig imidlertid på et badeværelse i det lokale medborgerhus og det var her, han fik sine skrammer. Ciccone knaldede hovedet i gulvet, da den ene af betjentene væltede ham omkuld. Tilsidst lykkedes det ordensmagten at få den modvillige arrestant med på stationen, hvor han ifølge politiet fik målt en svimlende høj spirituspromille på omkring 4. Da rusen var dampet af, blev Ciccone stillet for en dommer, som fængsede ham. Mens popdronningen skovler millioner ind, er hendes bror efter eget udsagn hjemløs på andet år efter at have mistet sit arbejde på den vingård, søskendeparrets far driver. Så sent som i marts beskyldte Ciccone sin berømte søster for at vende ham ryggen . Sangerindens talskvinde Liz Rosenberg afviser at kommentere sagen. Madonna er da også optaget af andet end sin hjemløse bror. I morgen slår stormagasinet Macy's i Los Angeles-forstaden Century City således dørene op for en udstilling, der skildrer sangerindens forhold til mode. Under overskriften Madonnas Fashion Evolution viser Macy's eksempler på Madonnas forskellige looks gennem årene. Desuden udstilles prøver på den ungdomskollektion, hun har skabt sammen med datteren Lourdes.

Dagens topnyheder