Mads Dinesen bag fup-donation til Danmarks Indsamlingen

Man kan ikke give penge væk, som man ikke har. Men det er alligevel det, som den tidligere natklubejer, Mads Dinesen, praler med.

Da det store Danmarks Indsamlingen-show lørdag aften kørte på DR, kunne man derfor se, at Dinesens selskab Dikoin Denmark Holding havde doneret 140.000 kroner til forældreløse børn i hele verden. Det skriver BT.

Problemet er bare, at Dinesen, der også fører sig frem som rigmand i programmet "Kræsne Købere" på TV3, ikke har pengene. Selskabet har nemlig været under konkursbehandling siden 20. november.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Nøddesbo nøgen for en god sag

- Når hans firma er under konkursbehandling, kan han ikke forære så meget som 25 øre væk i dets navn. Hvis han hævder at have gjort det alligevel, er det ikke andet end varm luft, siger Tommy V. Christiansen til BT.

Han er advokat med speciale i selskabs- og skatteret og indehaver af et af landets førende advokatselskaber på området.

At der altså er tale om en falsk donation, får dog ikke bagmanden selv til at holde sig tilbage.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- DIKOIN giver over en mio hvert år til velgørende formål, men 140.000 ekstra kan vi vel klare, skriver Mads Dinesen på Facebook.

Danmarks Indsamlingen bekræfter dog over for BT, at man endnu ikke har fået pengene fra Dinesen-selskabet, og at pengene derfor heller ikke er talt med i indsamlingens resultat på 87.414.404 kroner. 

Dagens Gossip