To mænd begik væbnet røveri mod nærbutik

To maskerede mænd begik i aftes klokken 21.15 røveri mod Falkevejens Nærbutik i Viborg.

De truede ekspedienten til at udlevere kassebeholdningen. Herefter løb de begge fra stedet.

De ene beskrives som 180 centimeter høj, og iført sorte Hummel bukser, sort North Face jakke/trøje med hvide striber langs armene (syninger), North Face står på venstre overarm/skulder.

Den anden mand beskrives som cirka 180 centimeter høj, slank af bygning og iført hvide gummisko, sort jakke med hvid skrift i en svag bue mellem skulderbladene.

Begge mænd er omkring 20-25 år gamle.

Begge havde tørklæde foran munden i et hvid og sort mønster. De var bevæbnet med kniv.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- og Vestjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip