To mænd begik væbnet røveri mod Provianten i Fredericia

Døgnkiosken Provianten i Jyllandsgade i Fredericia var i aftes kort efter klokken 22 udsat for væbnet røveri.

To maskerede mænd kom ind i butikken og truede ekspedienten med en kniv og en pistol. Røverne fik udleveret et mindre kontant beløb. Inden de stak af fra stedet forsynede de sig selv med cigaretter og chokoladebarer, fortæller Kent Midtgaard, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, til dagens.dk.

Begge mænd var iført mørkt tøj og var maskerede. Den ene var iført en mørk jakke med lyse striber på maven samt grå arbejdsbukser. Den anden bar en halvlang sort jakke med pelskrave. De talte begge to dansk.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV